GULDALDER, KOMPRIMERET

En tilsyneladende realistisk verden bliver ændret til en ideal virkelighed gennem modstridende indhold som størrelsesforhold, geografiske relationer og skel mellem billeddele, “default faults”. Flere landskaber kombineres, sidestilles eller trænger ind i hinandens rum.
“man ved jo, de er der”
– Guldaldermalerne sagde, at: “i malerier er landskaber uden fejl og mangler, en skåret lerpotte skal se ud, som den ser ud i himlen” –
Man brugte oftest bredformat – i beskedne mål – – disse går fra bredformat til højformat, samt nogle meget store. Alle malerier er indrammet.

Malerierne er set gennem en “idealfigur”. Han er narren, som bor i narrelandskaber, en gladiator, et offer, den uskyldige vilde. som skal appellere til, eller genkalde, den nysgerrighed, som fik de besøgende på Bethlam til at glo.
Mange kunstnere kender ham.
Han skal erkendes og anerkendes og have sit eget land, som både er storslået, småt og fuldt af detaljer.

Vi ser med hans blik.
Projektet bliver en form for “koncentreret overblik” med “tjekkede fejl og mangler”

Bodil Brems